Hvad er management? Det er at holde noget i hånden. I ordet gemmer sig det latinske “manus”, og det betyder netop “hånd”. At tage hånd om noget, at tage fat om dét eller dét og føre det derhen, hvor det skal være.

 

Så første del af historien om Stuhr CMC kan hentes i M’et i Contract Management Consultancy

 

Anden del i Consultancy. Den, der har prøvet noget, andre ikke har prøvet, kan give gode råd. Den, der ved noget meget specielt, kan give det videre. Vi har været i så mange situationer, at vi har udviklet en særlig "krise-intuition", en næse med en særlig "problem-lugtesans" og et øre, der kan høre lav hvisken og aflytte, hvad modparter og dokumenter egentlig siger.

 

Derfor kan vi gå ind i projekter i krise, tidligt eller sent, og levere den rådgivning, der udfylder tomrum og dermed giver magten tilbage til projektledelsen.

 

Tredje del af vores kompetence ligger i ordet Contract. Vi ryster ikke på hånden over kontrakter på broer, tunneller eller nøglefærdige fabrikker ude i en ørken. Vi bliver måske lidt stille, når vi går ind i projekter, hvor der står meget store beløb på spil, men kontraktjura, kontrakt- og krav ledelse er en profession som alle andre.

 

En del af kompetencen er naturligvis evnen til at kunne begå sig på vores klode.

 

Desuden har vi udviklet værktøjer, som virksomheder kan bruge til selv at styre kontraktprocesser. Og vi afholder seminarer, der klæder medarbejdere rigtigt på til kritiske

situationer.

erfaCON® Contract Design Tools

erfaCON® Contract Design Tools er et koncept, som Stuhr CMC A/S har udviklet til brug for virksomheder, der ønsker at give deres salgs- og projektmedarbejdere frihed til at handle selvstændigt, samtidig med at dette sker inden for retningslinjer, som det er let og interessant for medarbejderne at følge og som beskytter virksomheden mod utilsigtede risici. WEB-portalen, CD-rom-versionen og den papirbundne erfaCON®-manual er målrettet mod koncipering af kontrakter.

 

Fordele ved at implementere erfaCON®

 

• Virksomheden får analyseret sine arbejdsgange vedrørende indgåelse af kontrakter.

 

• Der etableres et overskueligt, let anvendeligt og gennemarbejdet kontraktmateriale.

 

• Medarbejderne får et værktøj i hænderne, som er let at bruge, og som er baseret på filosofien om hjælp til selvhjælp.

 

• Virksomhedens ledelse kan fastlægge politikken for området og integrere den i selve værktøjet, således at brugerne advares om begrænsninger i brugen eller deres fuldmagt gennem advarselsikoner direkte i programmet.

 

• Medarbejderne får erfaringsmæssigt lyst til at arbejde ekstra med kontraktdokumenterne, når de har paradigmer, eksempler og vejledninger til rådighed.

 

• Der er en mærkbar uddannelsesmæssig gevinst for medarbejderne ved at arbejde løbende med paradigmer, eksempler, vejledninger og ved at gå på besøg i erfaCON®’s elektroniske bibliotek, hvor der er adgang til viden om en række kontraktuelle forhold.

 

• Virksomheden får et effektivt værktøj til risikostyring. De projekter eller leverancer, der udvikler sig til nødlidende og konfliktfyldte projekter, er ofte baseret på kontrakter, som er meget mangelfulde.

 

• Når virksomheden får bedre og mere standardiserede kontrakter, kan problemer tackles i opløbet.

 

• Både WEB-portalen, CD-rom-versionen og den papirbundne erfaCON®-manual, udtrykker i deres grafiske design kvalitet og brugervenlighed og har erfaringsmæssigt en værdi, hvor eksempelvis investorer og aktionærer skal betrygges.

 

• Med en veldefineret og gennemarbejdet kontrakt, hvor der er tænkt på risikobegrænsning, og hvor også det tekniske får den nødvendige opmærksomhed fra starten, vil sikkerheden for et overskudsgivende projekt stige.

© 2023 Stuhr CMC A/S. Stuhr CMC er en rådgivervirksomhed. Vi rådgiver om kontrakter og kontraktrelaterede spørgsmål, konflikthåndtering, voldgiftssager og meget andet, fordi vi som praktikere har en bred erfaring med netop det felt. Vi er ikke en advokatvirksomhed og vi påtager os ikke opgaver, som forudsætter, at vi har advokatbestalling.